HjemOm migGrill / madBillederLinksOZ1LXWBrokkassen

Benny Kronborg

 

Røget Bacon
 
 

Printervenlig opskrift

 

 


Fynsk Rygeost

Her vil jeg prøve at vise hvordan jeg laver rygeost, og hvilken opskrift jeg bruger, det hele er faktisk ret enkelt.
 
 
Arla kassen her fandt jeg bag på en Puck Maxi nede ved Brugsen, den tømte jeg for tomme ølflasker, og tog den med hjem. Den blev gjort godt ren, og så fandt jeg nogen loft lister som jeg savede til, og skruede dem fast i hvert hjørne på kassen. De stikker 5-6 cm. ud, og det gør at kassens bund står hævet over underlaget.
Arla kassen stiller jeg op i en rød plast kasse som er lidt større end Arla kassen, ca. 40 x 60 cm.
I Arla kassen ligger jeg et stof klæde, som skal bruges når vallen skal filtreres fra ostemassen. 
Sådan ser ostemassen ud når den er færdig efter ca. et døgn
Efter ca. et døgn er ostemassen klar til at blive filtreret så vallen kan blive skilt fra. Jeg ligger ostemassen over på stofklædet i Arla kassen, og drysser lidt salt i som fordeles nogenlunde jævnt. Nu skal det stå i 12-15 timer til vallen er dryppet ned i den røde plast kasse, og ostemassen en blevet nogenlunde fast. Lidt samme hårdhed som Kærgaardens smør.
Den færdig ostemasse.
Ud af 4 liter sødmælk, en kvart liter fløde og en halv liter kærnemælk bliver der ca. 1200 gram ostemasse. 
Nu skal osten røges. Jeg former osten på en paptallerken og vender den rundt på en trærist. Træristen er vist en gammel bordskåner som jeg har lånt, og pillet hver anden pind ud så der kunne blive lidt mere afstand mellem pindene.
Jeg bruger en metalspand med et hul i bunden som røggiver. Jeg fylder halm i spanden, og tænder ild i bunden af spanden. Spanden stiller jeg på nederste rist i min Weber grill, så når det ryger, ligger jeg træristen op på spanden, så selve osten er lige over spanden. Har du ikke en spand af metal, så skulle en grillstarter kunne bruges, jeg har godtnok ikke selv prøvet.
Når træristen er lagt på spanden, og det ryger, så lægger jeg låget på grillen, og så går der 2-3 minutter hvor det ryger ret kraftigt. Jeg letter låget engang imellem, for lige at se hvordan det ser ud, men efter de 2-3 min. plejer osten at være færdig.
Sådan ser den færdige ost ud. Jeg plejer at tage en paptallerken og vende osten ud på, så bliver den side der lå ned under røgningen ostens overside.
De hvide striber er der hvor osten har ligget på træristen.
 

Opskriften
 
 
Ingredienser
Fremgangsmåde
 
4 liter sødmælk
½ liter kærnemælk
evt. en kvart liter fløde
5-6 dråber osteløbe
ca. 15 gram salt
 
Mælk og osteløbe blandes i en skål og stilles lunt og roligt i ca. et døgn.
Så er ostemassen klar til at blive filtreret, så vallen kan løbe fra.
Salt tilsættes når ostemassen bliver lagt op i klædet hvor vallen bliver filtreret fra.
Efter 12-15 timer har du ca. 1200 gram færdig ostemasse som bare skal røges og nydes.
 
Klædet som jeg bruger i Arla kassen er fra Falck kassen, det er den man bruger til armslyng, hvis man skal binde en arm op. Til at holde klædet på plads bruger jeg nogen plast klemmer. 

 
     
 
  © Copyright 2008 Benny Kronborg. All Rights Reserved. Design by Benny Kronborg